Nyheder



Klubmodul henter siden
Klubmesterskab - Svømmeskolen
Tilmeldingsfrist er overskredet
             

 

- FOR ALLE I ODDER SVØMMEKLUB

 

Lørdag d. 10. december inviterer vi både vores medlemmer i svømmeskolen og i konkurrenceafdelingen til Klubmesterskab 2022

 

Efter konkurrencesvømmernes ordinære stævne slutter kl. 15.00 starter stævnet for jer - medlemmer i svømmeskolen.

 

For at undgå hedeslag og mere kaos end højst nødvendigt, kan I år tilmelde jer et tidspunkt, hvor I kommer og svømmer. Afhængig af, hvilket tidspunkt du melder dig til, møder du således op omklædt og klar til at svømme. Tidspunkterne er som følgende:

 

Program 

Kl. 14.30 Kort briefing for hjælpere ved stævnet

Kl. 15.00 Første ryk af svømmere

Kl. 15.30 Andet ryk af svømmere

Kl. 16.00 Tredje ryk af svømmere

Kl. 16.30 Sidste ryk af svømmere

Kl. 17.00 Alle har svømmet færdig og er klar til at se klubbens konkurrencesvømmere svømme Lucia

 

Som forældre følger man naturligvis sit barn hen til kanten, hvor hele vores trænerteam står og tager imod jer. Efterfølgende henvises forældre til tilskuerområdet, så vi har bedre overblik over børnene.

  

De løb man kan svømme er 25 m fri og 25 m. ryg. Alle hjælpemidler er tilladte, og vi har trænere i vandet til at hjælpe jer.

 

Alle starter med at svømme 25 fri. Derefter kan dem, der ønsker det også svømme 25 m. ryg. Vil man gerne det, går man med det samme ned til start igen, hvor man kommer til igen, når alle i ens gruppe har svømmet 25 m. fri. For at vi kan planlægge stævnet bedst muligt, bedes I ved tilmelding vælge, om I vil svømme én af løbene eller dem begge.

 

TILMELDING

Tilmeldingen sker lige HER på eventet. Vær opmærksom på at krydse det tidspunkt af under tilmelding, du gerne vil svømme. Der kan maks. være 75 svømmere i hvert tidsrum.  Det er vigtigt, at I tilmelder jer, så vi kan danne os et overblik over, hvor mange I kommer. Husk at tilmelde på barnets profil, og har I flere børn, der ønsker at deltage, skal I tilmelde hvert barn på hver deres profil - ligesom ved holdtilmelding. Tilmeldingsfrist er onsdag d. 7. december.

 

Afhængig af antallet af tilmeldinger, forbeholder vi os ret til at ændre i programmet. I så fald, vil I blive informeret herom via mail og på vores Facebook-side.

 

HJÆLP TIL AFVIKLING AF STÆVNET

For at afvikle stævnet, har vi brug for hjælp fra jer forældre. Vi skal bruge 8 mand til at hjælpe med at få svømmerne op ad vandet, når de har svømmet, samt en god håndfuld til at skrive diplomer til svømmerne. Derfor skal I ved tilmelding også angive, om I er klar på at give en hånd med, når I alligevel er i hallen med jeres seje børn. Læg mærke til, at hjælpere bedes møde ind til en kort briefing kl. 14.30.

 

Når du har svømmet

Efter dit/dine løb modtager du en flot medalje og et diplom med din tid på. Derefter er der dømt julehygge og alle svømmere vil også modtage lidt mundgodt! 

 

Vi håber på stor opbakning til stævnet - både fra børn og forældre, og vi glæder os meget til at tage imod jer til en hyggelig eftermiddag. Som I kan se i programmet, er der Luciaoptog kl. 17.00. Vi håber I har lyst til at blive til dette.

 

Spørgsmål

Kontakt breddeansvarlig, Emma Nonbye, hvis du har spørgsmål til noget i forbindelse med stævnet.

Tlf. nr.: 23 97 71 23 tirsdage og torsdage mellem 11.00-14.00

E-mail: kontakt@oddersvoem.dk (eller besvar denne mail)

 

Vi ses på kanten!  

 

De gladeste svømmehilsner

Odder Svømmeklub 

 
Tilmeldte
110 /300
Tilmeldingsfrist
09.12.2022
Tidspunkt
10.12.2022 kl. 15.00 - 10.12.2022 kl. 17.30
Sted
Odder Svømmehal
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer