Nyheder



Klubmodul henter siden
Mini Aqua Camp uge 7
Der er desværre ikke flere ledige pladser
Vi kan glædeligt meddele at Odder Svømmeklub afholder Mini Aqua Camp fra mandag til onsdag i uge 7 for børn mellem 7-12 år.


Dit barn behøver ikke at gå til svømning i forvejen for at kunne være med. Det vigtigste er, at dit barn er glad for at være i vand og har lyst til at få nye vandoplevelser med andre jævnaldrende.


Vi kommer både til at lave nogle af de aktiviteter, I måske kender fra tidligere Aqua Camps, men vi sørger også for at der altid er nye lege og overraskelser på programmet, så I kan godt begynde at glæde jer!

Der kommer til at foregå en masse sjove aktiviteter både i vand og på land. I kan se frem til spændende dage med leg, samarbejde, læring og nye vandoplevelser.


Aktiviteterne foregår fra mandag d.10/2 til onsdag d.12/2 i følgende tidsrum:

Mandag kl. 09.00-15.00 (mødes kl. 08.30)
Tirsdag kl. 08.30-15.00 (mødes kl. 08.15)
Onsdag kl. 09.00-15.00 (mødes kl. 08.30)


Under Aqua Campen får børnene uddelt en t-shirt, goodiebags og andre overraskelser. Der serveres for- og eftermiddagsfrugt, men husk selv at have en god madpakke med. Husk derudover praktisk tøj til både indendørs- og udendørsaktiviteter (tag hensyn til vejrudsigten).


Prisen er 599 kr. for at deltage på campen.


Vi tilbyder udvidet pasning fra kl. 07.45-08.30 og kl. 15.00-16.00 mod et ekstra beløb på 120 kr.

Vi forbeholder os retten til at aflyse arrangementet ved mindre end 12 tilmeldte.

OBS: Noter ved tilmelding (kommentarfeltet), hvis der er behov for særlige hensyn til dit barn.

Vi glæder os til at se jer!
Tilmeldte
40 /40
Tilmeldingsfrist
03.02.2020
Tidspunkt
10.02.2020 kl. 08.30 - 12.02.2020 kl. 15.00
Sted
Odder Svømmehal
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer