Nyheder



Klubmodul henter siden
AFLYST Aqua Camp uge 29
Tilmeldingsfrist er overskredet

Invitation til Aqua Camp i sommerferien

Vi kan nu GLÆDELIGT meddele, at Odder Svømmeklub traditionen tro inviterer til Aqua Camp fra mandag til fredag alle ugerne i skolernes sommerferie uge 26, 27, 28, 29, 30 og 31.

Og vi glæder OS allerede! Ligesom OS, så savner du nok også klorvandet, og det at komme ud og lave sjove aktiviteter SAMMEN. Derfor ser vi meget frem til at komme tilbage i vandet og lære dig en masse vand-skills samtidig med, at vi bare har det rigtig sjovt sammen. Det synes vi selvfølgelig, at så mange som muligt skal have mulighed for i år, hvor vi endnu ikke har set jer og kunne lære jer alt det, vi gerne ville. 

Originale Aqua Camps og tema-camps med RABAT til medlemmer

I ugerne 26-29 + 31 indbyder vi til en ”original” Aqua Camp med fokus på Sjov, sikkerhed og svømning. I uge 28-29 vil der sideløbende kører en camp med fokus på teknik, mens der i uge 30 indbydes til en havfrue-camp. Vær derfor opmærksom på, at du tilmelder dit barn den rigtige camp.

Som medlem får du 15 % RABAT på alle camps. Så elsker dit barn vand og er mellem 7 og 12 år (op til 14 år på teknik/havfrue-camp) - er det bare med at slå til!

Alle tilmeldte får det fulde beløb retur, hvis vi kommer i en situation, hvor vi er nødsaget til at aflyse en eller flere camps.

Retningslinjer og procedurer

Som følge af Covid-19 ser sommeren igen i år lidt anderledes ud - det gælder også for vores Aqua Camps. Du (dine forældre) bedes derfor læse nedenstående grundigt før du tilmelder dig.

Grundet regler og retningslinjer som følge af risiko for smitte med COVID-19, er vi nødt til at sætte følgende øvrige krav til deltagere på Aqua Camp:

  • Deltagere skal kunne begå sig selvstændigt på dybt vand (ikke nødvendigt at kunne svømme hele baner, men skal være tryg i at hoppe i dybt vand og kunne svømme til kant selv)
  • Deltagere skal kunne holde styre på eget udstyr i omklædning og i svømmehal, så vi ikke kommer til at dele udstyr. Det bliver sandsynligvis ikke muligt at anvende skabene i omklædning.

Derudover gælder følgende retningslinjer (se evt. illustration med vandsportens corona-regler nederst):

  • Bliv hjemme, hvis du føler dig forkølet eller på nogen måde har symptomer på COVID-19
  • Vær opmærksom på god hygiejne, vask hænder, brug håndsprit og vask hele kroppen grundigt inden du tager badetøj på.
  • Host eller nys i dit ærme eller i albuen, ikke i dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Hold 1 m afstand, 2 m ved fysisk aktivitet.
  • Brug eget udstyr

Vi satser på et forsamlingsforbud på 50 personer, hvorfor vi igen i år tilbyder 30 pladser pr. uge. Det hænger sammen med, at vi om eftermiddagen kommer til at blande os med de offentlige gæster i svømmehallen.

Du kan godt begynde at glæde dig

Vi kommer til at lave nogle af de aktiviteter, du måske kender fra tidligere Aqua Camps, men vi sørger også for, at der altid er nye lege og overraskelser på programmet, så du kan godt begynde at glæde dig!

Vi laver en masse sjove aktiviteter både i vand og på land. Du kan se frem til spændende dage med leg, samarbejde, læring og nye vandoplevelser.

Det praktiske 

Aktiviteterne foregår fra mandag til fredag kl. 08.00-15.00.

Der er ikke mulighed for udvidet pasning.

Under Aqua Campen får børnene uddelt en t-shirt, goodiebags og andre overraskelser. Der serveres for- og eftermiddagsfrugt, men husk selv at have en god madpakke med. Husk derudover praktisk tøj til både indendørs- og udendørsaktiviteter (tag hensyn til vejrudsigten).

Det er planen, at vi er i svømmehallen to gange om dagen om formiddagen typisk fra kl. 08.15 og om eftermiddagen ca. kl. 12.30. Om eftermiddagen har vi kun konkurrencebassinet for os selv, mens der er offentlig åbning i resten af svømmehallen. Da konkurrencebassinet er 2 m dybt er det jævnfør ovenstående retningslinjer vigtigt, at deltagerne kan begå sig alene på dybt vand!

Vi slutter dagen med frileg i hele svømmehallen samtidig med, at der er offentlig åbning. Hvis der er mange gæster i svømmehallen om eftermiddagen, kan vi være nødt til at lave andre aktiviteter, så vi overholder reglerne mht. afstand og forsamlinger.

Mere info om program og praktiske foranstaltninger følger.

Prisen er 1000 kr. for at deltage på campen.

Vi forbeholder os retten til at aflyse arrangementet ved mindre end 10 tilmeldte.

OBS: Notér ved tilmelding (kommentarfeltet), hvis der er behov for særlige hensyn til dit barn.

TILMELDINGSFRIST: mandag d. 10. maj 2021

Vi glæder os til at se jer!

De gladeste svømmehilsner
Aqua Camp trænerteamet 2021

 

 

 

Tilmeldte
2 /15
Tilmeldingsfrist
07.06.2021
Tidspunkt
19.07.2021 kl. 08.00 - 23.07.2021 kl. 15.00
Sted
Spektrum Odder Svømmehal
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer