Nyheder



Klubmodul henter siden
Aqua Camp uge 30
Tilmeldingsfrist er overskredet

Invitation til Aqua Camp i sommerferien

Vi kan nu GLÆDELIGT meddele, at Odder Svømmeklub traditionen tro inviterer til Aqua Camp fra mandag til fredag i skolernes sommerferie uge 26, 30 og 31.

Du kan godt begynde at glæde dig

Vi kommer til at lave nogle af de aktiviteter, du måske kender fra tidligere Aqua Camps, men vi sørger også for, at der altid er nye lege og overraskelser på programmet, så du kan godt begynde at glæde dig!

Vi laver en masse sjove aktiviteter både i vand og på land. Du kan se frem til spændende dage med leg, samarbejde, læring og nye vandoplevelser.

Det praktiske

Aktiviteterne foregår fra mandag til fredag kl. 08.00-15.00.

Der er ikke mulighed for udvidet pasning.

Under Aqua Campen får børnene uddelt en t-shirt, goodiebags og andre overraskelser. Der serveres for- og eftermiddagsfrugt, men husk selv at have en god madpakke med. Husk derudover praktisk tøj til både indendørs- og udendørsaktiviteter (tag hensyn til vejrudsigten).

Det er planen, at vi er i svømmehallen to gange om dagen om formiddagen typisk fra kl. 08.15 og om eftermiddagen ca. kl. 12.30. Om eftermiddagen har vi kun konkurrencebassinet for os selv, mens der er offentlig åbning i resten af svømmehallen. Da konkurrencebassinet er 2 m dybt er det jævnfør ovenstående retningslinjer vigtigt, at deltagerne kan begå sig alene på dybt vand!

Vi slutter dagen med frileg i hele svømmehallen samtidig med, at der er offentlig åbning. Hvis der er mange gæster i svømmehallen om eftermiddagen, kan vi være nødt til at lave andre aktiviteter, så vi overholder reglerne mht. afstand og forsamlinger.

Mere info om program og praktiske foranstaltninger følger.

Prisen er 1000 kr. for at deltage på campen.

Vi forbeholder os retten til at aflyse arrangementet ved mindre end 12 tilmeldte.

OBS: Notér ved tilmelding (kommentarfeltet), hvis der er behov for særlige hensyn til dit barn.

TILMELDINGSFRIST: søndag d. 19. juni 2022

Vi glæder os til at se jer!

De gladeste svømmehilsner
Aqua Camp trænerteamet 2022


Tilmeldte
1 /20
Tilmeldingsfrist
08.06.2022
Tidspunkt
25.07.2022 kl. 08.00 - 29.07.2022 kl. 15.00
Sted
Spektrum Odder Svømmehal
Pris
1000,00 kr.
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer