Klubmodul henter siden
Baby
B12
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info

Babyhold er for børn på 5 uger - 18 mdr. med en forælder i vandet

Hvor: Babysvømning afholdes i varmtvandsbassinets dybe ende, hvor voksne kan bunde.

Hvornår: Vi har babyhold tirsdag-fredag efter kl. 15 og torsdag formiddag/middag. Undervisningen varer 30 min, og du kan starte på et hold når som helst i løbet af sæsonen, da vi tilrettelægger undervisningen, så alle kan være med.

Hvem: Babysvømning er for børn fra de er 5 uger til ca. 18 mdr. og deres forældre.

Man kan begynde til babysvømning, når navlen er faldet af og er tør og fin. Det kan være en god ide at tjekke med egen læge ved 5 ugers undersøgelsen, hvis man er i tvivl, om baby er klar til at komme i svømmehallen.

Til småbørnssvømning er der én forælder med i vandet. Det forventes, at det kun er den ene forælder, som er med i vandet, der er med i omklædning og svømmehallen generelt, da vi har rigtig mange mennesker gennem omklædningen.

Ønsker I at være to forældre (voksne) med i vandet, skal der tilmeldes en forælder/voksen til Ekstra forælder i vandet på samme tidspunkt.

Formål: Til babysvømning er det primære formål at vandtilvænne barnet. Barnet skal føle sig tryg i vandet og lære det at kende. Barnet får en masse nyttige motoriske og sanselige oplevelser såsom at flyde på vandet med støtte eller at komme frem i vandet ved at bevæge arme og ben.

Undervisning: Der undervises struktureret via legeaktiviteter og sanglege. Det skal først og fremmest være sjovt og derfor udfordres barnet motorisk svarende til dets udviklingsniveau. I undervisningen er der generelt ingen brug af fastsiddende hjælpemidler.

Målsætninger – klar til oprykning, når dit barn kan:
På baby og småbørnshold, vurderes det bedst passende hold overvejende ud fra alder. Derudover kan barnets niveau ud fra svømningens fire grundfærdigheder tages i betragtning (se under).
Bevægelse: afsæt fra kant sammen med forælder, fri bevægelse m. flydemiddel u. forælder eller med let støtte fra forælder
Balance: flyde med støtte fra forælder, siddende eller stående balance med greb
Elementskifte: springe i fra kanten og kravle langs kanten evt. op på kanten med støtte fra forælder
Vejrtrækning: tryg ved at dykke mellem to voksne (torpedodyk), puste bobler eller have læberne i vandoverfladen
 
 
 

Læs mere
Babyer fra 0-18 mdr. med en forælder i vandet. Undervisningen foregår i dybe ende af varmtvandsbassinet. Vi forbeholder os retten til at lukke holdet ved mindre end 6 tilmeldte.
Startdato
25.08.2022
Slutdato
26.01.2023
Tid/Sted
Torsdag 12:00-12:30 Odder Svømmehal, Varmvandsbassin
Pris
330,00 kr.
50% rabat fratrukket.
Gebyr
15,00 kr..