Nyheder


Info
Vandhunde
 
Holdet varer 30 minutter og afholdes i varmtvandsbassinet.

Én holdtype med børnene selvstændige i vandet med to trænere i den lave del. Én holdtype med en forælder i vandet og to instruktører i den dybe del (onsdag 15.30, 16.00 og 16.30).

Vandhunde er for børn fra 3 år. Barnet er velkomment som nybegynder eller oprykket fra småbørnshold.
Der undervises struktureret via legeaktiviteter og sanglege og skal først og fremmest være sjovt. 

Målet er at barnet bliver vandtilvænnet og føler tryghed ved selvstændighed i vand, lære at modtage kollektive beskeder samt at opnå tryghed med og få kendskab til de fire grundfærdigheder: elementskift (E), vejrtrækning (V), balance (Ba) og bevægelse (Be), som det fremgår af understående:

  1. Springe i vandet fra kanten på forskellige måder for så at stå selvstændigt på bunden (E, Ba)
  2. Hoppe, hinke og løbe på bunden (E, Ba)
  3. Puste bobler i vandoverfladen og under vand med næse og mund (V)
  4. Holde vejret over og under vandet 5 sek. (V)
  5. Lave springvand med munden op i luften, så vandet rammer barnet i ansigtet (V)
  6. Råbe under vandet (V)
  7. Kunne sidde på bold eller lille plade et stykke tid (Ba)
  8. Hente bestemte ting op fra bunden (V, Be)
  9. Dykke igennem en hulahopring under vand (V, Be)
  10. Lave ”Raket”: Afsæt fra væggen og glide ud under vand (E)
  11. Lave en forlæns kolbøtte (Be, Ba)
  12. Flyde på ryggen 5 sekunder (Ba)
  13. Flyde på maven med ansigtet under vand 5 sekunder (Ba)
  14. Lave møllehjulsarme forlæns og baglæns gående på bunden (Be)
  15. Padle med armene på surfboard 12m (Be, Ba)
  16. Sparke dybt med benene med bold eller spaghetti under maven 12m (Ba)
  17. Svømme crawlben med redskab i hænderne 12m (Be, Ba)
  18. Svømme rygcrawlben med plade over hovedet 12m (Be, Ba)
  19. Delfinhop: armene strakt over hovedet i vandet før benene (Be, E)
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer