Nyheder

Vandhunde m. forældre

Info

Vores vandhundehold med forældre er for begyndere på 3-4 år med forældre i vandet

Hvor: Vandhunde svømmer og leger med deres forældre i varmtvandsbassinets lave og dybe ende.

Hvornår: Vi har vandhundehold med forældre søndag eftermiddag. Holdet varer 30 min, og du kan starte på et hold når som helst i løbet af sæsonen, da vi tilrettelægger undervisningen, så alle kan være med.

Hvem: Vandhunde er for børn, fra de er 3 til 4 år, samt én forælder. Barnet er velkommen som nybegynder eller oprykket fra småbørnsholdet.

Formål: På holdet arbejdes der videre med tilvænningen i vand fra småbørnsholdet. Derudover er der fokus på gradvist at løsrive sig fra forælderen med det formål at lære i højere grad at kunne færdes i en svømmehal på egen hånd. Endeligt er målet, at barnet bliver klar til at rykke op Vandhunde eller Sæler.

Undervisning: En stor del af undervisningen består af legeaktiviteter, der inkluderer både barn og forældre, så børnene oplever, at det er sjovt at være i vandet. Der er altid en fast velkomst, et nyt tema og en fast afslutning. Der fokuseres endvidere på at lære barnet at kunne høre efter, modtage beskeder (i form af øvelser) og efterfølgende udføre dem i praksis.

Der er altid en 18+ træner og en hjælpetræner i vandet.

Målsætninger – klar til oprykning, når dit barn kan:
Oprykning til Vandhunde (uden forælder) eller Sæler kan ske, når barnet har stiftet bekendtskab med de fire grundfærdigheder på et passende niveau (se under). De fire færdigheder øves i løbet af undervisningen gennem forskellige øvelser og lege.

Bevægelse svømme en kort distance uden at røre bunden med eller uden hjælpemidler, begyndende kendskab til crawl og rygcrawl (uden nødvendigvis at kende ordene)

Balance kunne holde sig flydende på ryggen m. flydemiddel

Elementskifte kunne hoppe i vandet fra kanten og selv kravle op igen

Vejrtrækning være fortrolig med at få hovedet under vand, kunne hente genstand bunden i bassinets lave ende (70 cm) ved at dykke eller kigge ned under i vandet

 
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer