Nyheder

Sæler

Info

Sælhold er for let-øvede børn på 4-6 år

Hvor: Sæler svømmer i den dybe ende i varmtvandsbassinet med tre trænere i vandet.

Hvornår: Vi har sælhold mandag eftermiddag. Holdet varer 30 min, og du kan starte på et hold når som helst i løbet af sæsonen, da vi tilrettelægger undervisningen, så alle kan være med.

Hvem: Sæler er for 4-6-årige børn, som er rykket op fra et vandhundehold og derfor forventes at have et letøvet vandtilvænnet niveau. Holdet er uden forældre i vandet og foregår i den dybe ende af varmtvandsbassinet. Der er altid en 18+ træner og en hjælpetræner.

Formål: Formålet er fortsat at arbejde med barnets vandtilvænning, her med fokus på at barnet føler sig tryg og sikker på dybt vand først med og senere uden hjælpemidler. Der er således mere fokus på det svømmetekniske end man vil opleve det på vandhundeholdene.

Undervisning: Svømning skal være sjovt og det er fortsat det bærende element på sælhold. Samtidig er der begyndende fokus på teknik, som læres gennem forskellige legeaktiviteter, hvor barnet lærer at svømme selvstændigt med flydemidler og med kontrolleret vejrtrækning, herunder også at dykke. Derudover indeholder en del af undervisningen også samarbejdsøvelser.

Der er altid en 18+ træner og to hjælpetrænere i vandet, så børnene har god støtte på det dybe vand.

Målsætninger – klar til oprykning, når dit barn kan:
Oprykning fra Sæler kan både være til Store vandhunde og Søløver. Ofte er børn, der har gået på Sæler klar til Søløver, da de typisk hurtigt lærer at begå sig selvstændigt på dybt vand. Oprykning vurderes ud fra svømningens fire grundfærdigheder (se under), som børnene på et vist niveau skal have stiftet bekendtskab med.

Bevægelse selvstændigt afsæt fra kanten, kunne svømme crawl og rygcrawl benspark med flydemiddel (uden nødvendigvis at kende ordene),
Balance kunne holde sig flydende på ryggen og maven m. flydemiddel
Elementskifte kunne hoppe i dybt vand fra kanten og selv kravle op igen
Vejrtrækning være fortrolig med at få hovedet under vand, kunne dykke ned mod bunden og/eller under vandoverfladen (ca. 0,5 m)
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer